I denne forordning fastsættes krav til konstruktion og fremstilling af personlige værnemidler (PV'er), der skal gøres tilgængelige på markedet, med henblik på at sikre beskyttelse af brugernes sundhed og sikkerhed, samt bestemmelser om fri bevægelighed for PV'er i Unionen.

PV-risikokategorier

Kategori I omfatter udelukkende følgende minimale risici:

  • overfladisk mekanisk skade;
  • kontakt med ikkereaktive rengøringsmidler eller længerevarende kontakt med vand;
  • kontakt med varme overflader, der ikke overstiger 50 °C

Kategori II omfatter andre risici end dem, der er anført i kategori I og III.

Kategori III omfatter udelukkende risici, som kan have meget alvorlige konsekvenser såsom død eller uoprettelige sundhedsskader, relateret til følgende:

  • stoffer og blandinger, som er sundhedsfarlige;
  • skadelige biologiske agenser;
  • varme omgivelser, hvis virkninger svarer til en lufttemperatur på mindst 100 °C;
  • kolde omgivelser, hvis virkninger svarer til en lufttemperatur på – 50 °C eller derunder; snit fra håndholdte kædesave;
  • skudsår eller knivstik

Overensstemmelsesvurderingsprocedurer

Kategori I: intern produktionskontrol.

Kategori II: EU-typeafprøvning, efterfulgt af typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol.

Kategori III: EU-typeafprøvning, efterfulgt af typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol + typeoverensstemmelse på grundlag af kvalitetssikring af fremstillingsprocessen (modul D).